Spring til indhold
lesslater

Guides Indkøb

Likviditetsbudget for en webshop med eksempel måned for måned

Sådan laver du et likviditetsbudget for en webshop, ser hvornår indkøb til fjerde kvartal tømmer kontoen, og forstår forskellen på likviditetsbudget og resultatbudget.

Opdateret 18. november 2026 · 4 min. læsning

Et likviditetsbudget viser, hvor mange penge der kommer ind og går ud af kontoen måned for måned, og hvad saldoen forventes at være ved hver måneds slutning. For en webshop med sæson er det især indkøbet, der afgør, om pengene slår til, fordi varerne til julehandlen skal betales flere måneder før kunderne køber dem.

Forskellen på likviditetsbudget og resultatbudget

Et resultatbudget viser, om virksomheden tjener penge. Omsætningen står i den måned, varen sælges, og vareforbruget står i samme måned som kostprisen på de solgte varer. Et likviditetsbudget viser i stedet, hvornår pengene faktisk flytter sig. Varer, der købes i september og sælges i november, påvirker ikke resultatet i september, men de påvirker likviditeten i den måned, hvor leverandøren skal betales.

Det betyder, at en webshop kan have et fint resultatbudget for hele året og alligevel mangle penge i oktober. Man har brug for begge budgetter, og de bygger på de samme tal: resultatbudgettet svarer på, om forretningen hænger sammen, og likviditetsbudgettet svarer på, om der er penge på kontoen undervejs.

Likviditetsbudget eksempel med indkøb til fjerde kvartal

En webshop har 300.000 kr. på kontoen 1. august. Kunderne betaler ved bestilling, så indbetalingerne følger salget. Varerne til julesæsonen bliver leveret og betalt i september og oktober. Alle tal er i kr. og uden moms for at holde eksemplet enkelt.

Måned Indbetalinger fra salg Varekøb Faste omkostninger Netto Saldo ultimo
August 400.000 150.000 180.000 70.000 370.000
September 380.000 450.000 180.000 −250.000 120.000
Oktober 420.000 500.000 200.000 −280.000 −160.000
November 750.000 250.000 260.000 240.000 80.000
December 900.000 150.000 240.000 510.000 590.000
Januar 300.000 100.000 180.000 20.000 610.000

Over de seks måneder stiger saldoen fra 300.000 kr. til 610.000 kr., men i oktober står kontoen i minus 160.000 kr. Det er den slags hul, som et resultatbudget ikke viser, og som man skal kende i god tid, så man kan nå at aftale en kassekredit, flytte en ordre eller forhandle betalingsfristen.

Hvordan betalingsfrist og leveringstid flytter pengene

Betalingsfristen afgør, hvor længe man kan sælge af varerne, før de skal betales. Hvis leverandøren af oktoberordren på 500.000 kr. giver 30 dages kredit fra levering, rykker betalingen til november. Oktober får så et netto på 420.000 − 200.000 = 220.000 kr., og saldoen ender på 340.000 kr. November får et netto på 750.000 − 250.000 − 500.000 − 260.000 = −260.000 kr., og saldoen ender på 80.000 kr. Laveste saldo i perioden er dermed 80.000 kr. i november i stedet for minus 160.000 kr. i oktober, selv om der købes præcis de samme varer.

Leveringstiden virker den anden vej. Jo længere leveringstid, jo tidligere skal ordren afgives, og hvis leverandøren kræver depositum ved bestilling eller betaling ved afsendelse, går pengene også tidligere ud. En leverandør med 90 dages leveringstid og 30 % depositum ved bestilling betyder, at en del af julevarerne er betalt allerede i august. Sådanne leverandører bør stå på deres egne linjer i budgettet, så man kan se betalingerne på de rigtige datoer.

Hvad der skal med i budgettet

  • Indbetalinger fra salg i den måned, pengene modtages. Betalingsløsninger udbetaler ofte med nogle dages forsinkelse, og returneringer trækker beløb ud igen.
  • Varekøb på den dato, hver leverandør skal betales, regnet ud fra bestillingsdato, leveringstid og betalingsfrist.
  • Faste omkostninger som løn, husleje, lagerleje, software og fragtaftaler.
  • Marketing, som for mange webshops stiger kraftigt i november og december.
  • Moms, som opkræves hos kunderne og skal afregnes på de datoer, der gælder for virksomheden. Momsbeløbet ligger på kontoen et stykke tid, men det er ikke virksomhedens penge.
  • Afdrag på lån og eventuel udbetaling af overskud.

Likviditetsbudget i Excel eller et andet regneark

Et likviditetsbudget kan sagtens laves i Excel, Google Sheets eller et andet regneark. Sæt månederne som kolonner og indbetalinger og udbetalinger som rækker, og lad en række beregne netto som summen af indbetalinger minus summen af udbetalinger. Saldo ultimo er saldoen fra forrige måned plus månedens netto. Det svære er ikke formlerne, men at holde varekøbet opdateret, fordi det ændrer sig, hver gang en ordre bliver flyttet, ændret eller leveret i flere omgange.

Sammenhæng med indkøbsbudgettet

Likviditetsbudgettet bygger på indkøbsbudgettet. Indkøbsbudgettet siger, hvor meget der må bestilles hver måned, og likviditetsbudgettet viser, hvornår de ordrer skal betales. Læs mere om at sætte budgettet pr. måned i guiden om indkøbsbudget og likviditet.

I lesslater kan man sætte et indkøbsbudget pr. måned og pr. leverandør og se betalingerne for de kommende seks måneder for både bestilte ordrer og ordrer, der er planlagt ud fra prognosen. Se mere under budget.

Se dine egne varer i lesslater

Opret en konto og forbind webshoppen. De første 14 dage er gratis, og der skal ikke bruges betalingskort. Vil I hellere se det på jeres egne data sammen med os, så book en demo.

Intet betalingskort · Ingen binding · Data i EU