Varelageret er de varer, en webshop har købt ind for at sælge videre, og lagerbeholdningen er antallet af stk. af hver vare, der står på lageret lige nu. Lagerbeholdningen bestemmer, hvad kunderne kan købe, og lagerværdien bestemmer, hvor mange penge der står bundet på hylderne. Begge tal skal være korrekte, hvis man vil bestille rigtigt og have et regnskab, der passer.
Varelager, lagerbeholdning og disponibelt lager
Det er nyttigt at skelne mellem tre tal for hver vare:
- Fysisk lagerbeholdning er det antal, der faktisk står på hylden.
- Disponibelt lager er den fysiske beholdning minus de stk., der allerede er solgt i ordrer, som ikke er sendt endnu. Det er det tal, kunderne bør se i webshoppen.
- Varer på vej er stk., der er bestilt hos leverandøren, men ikke modtaget. De er ikke en del af varelageret endnu, men de skal med, når man beslutter, om der skal bestilles mere.
Bruger man den fysiske beholdning som disponibelt lager, kan man komme til at sælge varer, der allerede er lovet til andre kunder.
Sådan beregner du lagerværdien
Lagerværdien er antallet af stk. ganget med kostprisen, lagt sammen for alle varer. Kostprisen er det, varen har kostet at købe ind, eventuelt inklusive fragt og told, men uden moms og uden avance.
| Vare | Lagerbeholdning | Kostpris | Lagerværdi |
|---|---|---|---|
| Kaffekande | 140 | 180 kr. | 25.200 kr. |
| Termokop | 50 | 95 kr. | 4.750 kr. |
| Kaffefilter | 30 | 12 kr. | 360 kr. |
| I alt | 30.310 kr. |
Lagerværdien skal opgøres til kostpris og ikke til salgspris. Bruger man salgsprisen, ser lageret mere værdifuldt ud, end det er, og nøgletal som lageromsætningshastighed bliver forkerte.
FIFO og gennemsnitlig kostpris
Når den samme vare er købt ind til forskellige priser, skal man vælge, hvilken kostpris lageret værdisættes til. De to mest almindelige metoder er FIFO og gennemsnitlig kostpris.
En webshop køber 100 stk. til 50 kr. og senere 100 stk. til 60 kr. Der sælges 120 stk., så der er 80 stk. tilbage.
- Med FIFO (først ind, først ud) regner man med, at de ældste varer sælges først. De 80 stk. på lager er derfor fra det seneste køb, og lagerværdien er
80 × 60 = 4.800 kr. - Med gennemsnitlig kostpris lægges købene sammen:
(100 × 50 + 100 × 60) / 200 = 55 kr.pr. stk. Lagerværdien er80 × 55 = 4.400 kr.
Når priserne stiger, giver FIFO en højere lagerværdi end gennemsnittet. Hvilken metode virksomheden skal bruge i regnskabet, bør man aftale med sin revisor, men det vigtigste er at bruge samme metode hele tiden.
Lageropgørelse ved årets slutning
En lageropgørelse er en optælling af hele varelageret på en bestemt dato, typisk ved regnskabsårets slutning. Den bruges til at sikre, at lagerværdien i regnskabet svarer til det, der faktisk står på lageret.
- Vælg en dato og stop eller registrér alle modtagelser og forsendelser, mens der tælles.
- Tæl hver vare og skriv det optalte antal ned ved siden af systemets antal.
- Undersøg store forskelle, før de rettes. En vare, der er talt to steder, eller en modtagelse, der ikke er bogført, giver ofte forklaringen.
- Ret lagerbeholdningen i webshoppen og i lagersystemet, så begge viser det optalte antal.
- Beregn lagerværdien til kostpris og vurdér, om varer, der ikke kan sælges til fuld pris, skal nedskrives.
Mange webshops tæller også dele af lageret løbende i løbet af året, fx de varer med størst lagerværdi hver måned. Så bliver fejl fundet tidligere, og den årlige optælling går hurtigere.
Hold lagertallet korrekt i webshoppen
Lagertallet i webshoppen bliver let forkert, hvis ikke alle bevægelser registreres. Typiske kilder til fejl er:
- modtagelser, der ikke bliver bogført, eller som bogføres med det bestilte antal i stedet for det modtagne,
- returvarer, der lægges på hylden uden at blive lagt tilbage i systemet,
- defekte eller beskadigede varer, der stadig står som salgbare,
- salg i en fysisk butik eller på en markedsplads, der ikke trækker fra det samme lager.
Et forkert lagertal giver enten salg af varer, man ikke har, eller varer, der står som udsolgte, selv om de ligger på hylden. Begge dele forstyrrer også salgshistorikken, som prognosen og indkøbet bygger på. Læs mere i guiden om udsolgte dage.
Hvorfor lagerværdien betyder noget for likviditeten
Hver krone i varelageret er betalt til en leverandør og kommer først tilbage, når varen er solgt. En webshop med en lagerværdi på 900.000 kr., der svarer til 90 dages vareforbrug, vil have cirka 900.000 × 75 / 90 = 750.000 kr. på lager ved 75 dages vareforbrug. Det frigør 150.000 kr., som kan bruges på andre varer eller ligge på kontoen. Det er ofte overlager og varer, der ikke sælger, der trækker lagerværdien op uden at give salg.
I lesslater henter man lager og salg fra PrestaShop, WooCommerce eller Shopify, og analysen viser overlager, tabt salg og ABC/XYZ-klasser, så man kan se, hvor lagerværdien ligger. Se mere under analyse, og læs om at planlægge betalingerne i guiden om likviditetsbudget.